BØRNELIV

Privat pasningsordning ved Friland i Feldballe

HJERTEVARM PÆDAGOG SØGES!

Er du kørt træt i jobbet i den traditionelle institution, men elsker at arbejde med børn?

Her er din mulighed for at blive pædagog i en lille privat pasningsordning med naturen og de nære relationer i fokus!

 

Børneliv er en privat pasningsordning med plads til 10 børn i alderen 2-6 år - en minibørnehave med en normering langt bedre end BUPL's anbefalinger. Børneliv ligger smukt placeret ud til åbne marker, skov og lige ved siden af Økosamfundet Friland. Vores hverdag foregår primært udenfor, hvor vi sammen går på opdagelse og får beskidte hænder, næser og tæer - i skoven, ved søen, omkring bålet og på de omkringliggende marker. Vi er optaget af de skiftende årstiderne, billernes farver, blomsternes navne, og at børns trivsel hænger sammen med at være ude i naturen og ligesom et træ - får lov til at vokse og udvikle sig i sit eget tempo

 

Det er dig og Børnelivs anden pædagog, Joy, som sammen driver og passer børnene i Børneliv. Visionen og ønskerne for Børneliv er ambitiøse, men vi er fortsat en ret ny pasningsordning (Børneliv åbnede i denne form i 2023), så du skal have mod, lyst og kompetencer til at forme og udvikle Børneliv som sted – i tæt samarbejde med Joy og en passioneret forældregruppe. Børneliv tør gå sine egne veje – og det skal du også turde og finde mening i.
 
𝗩𝗶 𝗳𝗼𝗿𝘃𝗲𝗻𝘁𝗲𝗿 𝗮𝘁:
• Du er uddannet pædagog og har flerårig erfaring i arbejdet med børn
• Du er nærværende, omsorgsfuld, hjertevarm og dygtig til at skabe tætte relationer til både børn og forældre
• Du har lyst til og en masse gåpåmod ift. at blive selvstændig børnepasser i et privat pasningstilbud – med alt hvad dette indebærer af iværksætteri, ansvar og krav til fleksibilitet
• Du er rummelig, anerkendende og ser styrken i og formår at fremhæve kvaliteterne i børnenes forskellige personligheder.
• Du har et godt overblik og er god til at strukturere og planlægge
• Du har erfaring med at begås i og ser stor mening i inddrage naturen i dit daglige pædagogisk arbejde med børnene – herunder at du er mentalt/fysisk indstillet på, at arbejdsdagen primært foregår ude hele året rundt.
• Du er kreativ, løsningsorienteret og parat til at gøre en ekstra indsats, når dette er nødvendigt
• Du brænder for at give og skabe det gode børneliv for børnene – hver dag
 
 
𝗗𝗲𝘁 𝘃𝗶𝗹 𝘃æ𝗿𝗲 𝗲𝘁 𝗲𝗸𝘀𝘁𝗿𝗮 𝗽𝗹𝘂𝘀, 𝗵𝘃𝗶𝘀:
• Du har natur-/friluftskompetencer – fx nørdet viden om alt fra at tænde et bål til årshjulet
• Har erfaring med iværksætteri eller at drive selvstændig virksomhed – og kan anvende disse kompetencer ind i udviklingen af Børnelivs tilbud
• Du har taget spændende efteruddannelser eller relevante kurser, som du kan trække på i din pædagogiske praksis
 
𝗩𝗶 𝗸𝗮𝗻 𝘁𝗶𝗹𝗯𝘆𝗱𝗲 𝗱𝗶𝗴:
• En dejlig, levende og aktiv arbejdsplads med gode ressourcer - hvor du som privat børnepasser har stor medindflydelse og i meget høj grad er med til at forme og skabe dit arbejde og Børneliv som tilbud.
• En mulighed for at blive en del af et sted, som er designet efter børns behov herunder tid til fordybelse, ro, nærhed, masser af voksennærvær og gode relationer børn, voksne og forældre imellem.
• En engageret forældregruppe, der i samarbejde med Børnelivs pædagoger skaber et familiært rum, hvor børnene kan udfolde- og udvikle sig i helt trygge rammer. Forældrene står bl.a. for at arrangere arbejdsdage og årstidsfester.
 
𝗗𝗲𝘁 𝗽𝗿𝗮𝗸𝘁𝗶𝘀𝗸𝗲:
Den opslåede stilling er på 35 timer/ugen, og dit arbejde ligger i tidsrummet 08-15.00 mandag til torsdag, fredag 8.30-13.30. Der er desuden i de 35 timer/ugen afsat tid til forberedelse, forældresamarbejde og pædagogisk samarbejde med din kollega Joy.
Børneliv er tilsyns- og tilskudsgodkendt af Syddjurs kommune, men som privat børnepasser er du selvstændig/freelance (altså ikke lønmodtager). Ansættelse og opsigelse foregår direkte mellem forældre og dig/Joy. Venteliste, drift, rekruttering/reklamering for Børneliv som tilbud samt flow i overgangene (mellem at et barn stopper og et nyt barn begynder) vil være dit ansvar.
Du har 6 ugers betalt ferie om året, men sørger selv for at betale B-skat samt opspare pension af din indkomst.
 
𝗦𝘁𝗶𝗹𝗹𝗶𝗻𝗴𝗲𝗻 ø𝗻𝘀𝗸𝗲𝘀 𝗯𝗲𝘀𝗮𝘁 𝘀𝗲𝗻𝗲𝘀𝘁 𝗱. 𝟭. 𝗷𝗮𝗻𝘂𝗮𝗿 𝟮𝟬𝟮𝟲 – 𝗴𝗲𝗿𝗻𝗲 𝗳ø𝗿.
Send din motiverede ansøgning samt CV til: friland.boerneliv@gmail.com.
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt.
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Joy på tlf. 51516895, kl. 15-16 mandag eller torsdag.
 
Vi glæder os meget til at høre fra dig! 🌻
 





Kontakt os

Hjemmeside fra NemmeHjemmesider.dk